fbpx

Skilsmisseadvokat

Selvom man er enige om at man vil gennemgå en skilsmisse, kan det altid anbefales at have en dygtig og erfaren skilsmisseadvokat med på sidelinjen, der kan rådgive om de forskellige nuancer der kan være, både før skilsmissen, gennem en separation eller skilsmisseforløbet. Hos Buch Advokatfirma ved vi at en skilsmisse kan være rigtig svær, og skal behandles med forsigtighed, diskretion og den dybeste respekt, og vi gør altid vores bedste for at det bliver det bedst mulige forløb for dig eller jer, lige meget hvor enkel eller avanceret jeres sag er.

Vores skilsmisseadvokater sætter dig forrest og hjælper dig, lige meget om du har et enkelt spørgsmål til bodeling eller om du har brug for en stærk repræsentant i en forældreretssag. På denne side kan du læse mere om skilsmisser, og hvordan vores dygtige advokater kan hjælpe lige præcis dig.

Du er også altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål, enten ved at ringe til os, sende en mail eller udfylde kontaktformularen. Så gør vi vores bedste for at finde et svar der kan hjælpe dig.

Hvad indebærer en skilsmisse?

Skilsmisser kan foregå på forskellige måder, afhængigt af jeres situation. Hvis begge parter er enige om en skilsmisse og hvis I ingen fælles børn under 18 år har, kan I blive skilt med det samme, uden betænkningstid. Det samme gælder også i sager hvor man frygter for den ene parts sikkerhed.

Har I fælles børn under 18 år, skal man gennemgå en refleksionsperiode. Denne periode varer 3 måneder, og er til for at skåne børnene mest muligt gennem processen. Her kan man overveje hvordan man lettest gennemgår en skilsmisse, eller hvordan det fremtidige liv kommer til at se ud for børnene. Man kan dog stadig vælge en separation frem for refleksionsperioden, hvor man i stedet er separeret i seks måneder, indtil man kan blive skilt.

Reglerne kan virke kringlede, og er meget specifikke fra sag til sag. Derfor anbefaler vi altid at I har en advokat med på sidelinjen, der kan hjælpe jer med lige præcis jeres sag og være med til at vurdere hvad I skal være opmærksomme på.

Nedenfor kan du læse mere om nogle af de elementer der indgår i en skilsmisse, og hvordan man kan gå til de forskellige dele. Nogle ting kan være aftalt på forhånd i forbindelse med en ægtepagt, mens andre ting skal aftales og struktureres fra bunden af ved skilsmisse. En skilsmisseadvokat kan være tilknyttet en part eller begge parter.

Bodeling og boopgørelse

Bodeling og boopgørelse er noget af det der kan skabe konflikter i en skilsmisse – lige meget om man har været sammen i få eller mange år, kan man have mange ting og minder af stor værdi og stor affektionsværdi – hvem får kaffebordet der blev givet i bryllupsgave? og hvem skal have bilen? Er der uenigheder i forbindelse med opgørelse og deling af boet, vil man oftest gå i gang med en form for forhandling – måske får en bilen, mens den anden får sengen, køkkeninventar og lignende. Dette kan være en langtrukken proces, men man må ikke undervurdere dens vigtighed for at parterne kan komme godt ud på den anden side af skilsmissen.

Når man opdeler boet, vil man blandt andet ses på hvor lang personerne har på arbejde, hvem der skal sørge for at børnene kommer i skole og til sport og lignende argumenter. Hvis I er enige om jeres skilsmisse, kan I sammen forsigtigt begynde at opdele jeres bo. I processen kan I prøve at overveje hvad I rent faktisk har brug for, i stedet for at forsøge få så meget som muligt.

Separation og skilsmisse – hvad er forskellen?

Nogle par går direkte igennem en skilsmisse, mens andre skal gennem en separation – men hvad er egentlig forskellen, og hvordan ved man hvordan ens skilsmisse kommer til at foregå? Som nævnt tidligere kommer det helt an på situationen, om I har unge børn og der er tale om et voldeligt forhold. Har I fælles børn under 18 år, skal I gennemgå en reflektionsperiode, hvor der hovedsageligt er fokus på hvordan en skilsmisse vil påvirke børnene. Nogle børn tager meget let og naturligt på det, mens andre påvirkes dybt – det betyder ikke at man ikke kan gennemgå en skilsmisse, men blot at man måske skal få barnet til at tale med en børnepsykolog eller være mere nænsomme gennem processen.

En separation kan vælges hvis man ikke er sikker på eller enig om at blive skilt permanent. Ved en separation, der kan vare af forskellig tid, skal man flytte fra hinanden og en del af de vilkår der gælder for ægtefæller frafalder. Man kan ikke blive gift med en anden person hvis man er separeret og flytter man ind med hinanden igen, frafalder separationen og man skal søge på ny, hvis man ønsker at blive separeret eller skilt permanent derefter.

Ved en skilsmisse frafalder alle vilkårene som man har som ægtefæller, og der kan i visse tilfælde være behov for at én part skal betale ægtefællebidrag, hvilket der kan læses mere om længere nede på siden.

Skilsmisse og børn

Som nævnt tidligere kan der være andre regler når der er fælles børn blandet ind i skilsmissen. Når der er børn, anbefaler vi især at I kontakter en skilsmisseadvokat, så de kan bæres nænsomt gennem processen. Det er vigtigt at de inddrages i processen, men uden at være vidne til skænderier og lignende der kan virke voldsomt. Det kan også være en god idé at inddrage en børnepsykolog, og også tale med børnene om at det er normalt at blive skilt og at det ikke er deres skyld. Alt dette kan vi også være med til at strukturere. Kontakt os gerne for at høre mere.

Økonomien og ægtepagt

Økonomien er et andet punkt der fylder meget for en skilsmisseadvokat i skilsmisserådgivning. Det kan blandt andet være at jeres hus skal sælges, eller at én part bliver boende i huset og skal overtage et lån. Derudover kan en ægtepagt også være i spil, denne fastsættes ofte inden brylluppet, men som ellers oprettes automatisk. I ægtepagten kan der være afgørelser i forhold til deling af bo – for eksempel hvem der overtager boligen. Der kan også være ting der går under særeje, for eksempel i forbindelse med en arv fra en tredjepart, hvor en part i ægteskabet ikke skal overtage noget. Disse regler kan også være kringlede og en skilsmisseadvokat kan være med til at mægle mellem de to parter.

Ægtefællebidrag

Ægtefællebidrag – også kaldet for hustrubidrag – kan være relevant i sager hvor der er stort forskel på hvor meget parterne tjener. Der er rater for dette, men der kan også være undtagelser i særtilfælde. Hvis parterne tjener cirka det samme, vil det ofte ikke være relevant med et ægtefællebidrag. Hvis én part til gengæld tjener under et hvis beløb, kan det være relevant med et ægtefællebidrag, så parten kan dække sine omkostninger. I andre tilfælde hvor den ene part tjener meget mere end den anden part, selvom den anden part også har en stabil indkomst, kan der også være behov for ægtefællebidrag, for at opretholde en vis levestandard. Ægtefællebidraget kan også være konfliktskabende, og derfor vil man ofte bruge en advokat til at strukturere forløbet, ligesom det også kan ende i retten, for at opnå en løsning der er fair for begge parter.

Samliv og familieret

Hos Buch Advokater er vi meget kvalificerede indenfor samlivsret og familieret, og de konflikter der kan opstå i forbindelse med skilsmisse fra din ægtefælle, gæld, forældremyndighedssager, samværssager og bopælssager. Vi tilbyder skilsmisserådgivning og rådgivning i forbindelse med andre familieretssager.

Du er altid velkommen til at kontakte vores dygtige advokater, hvis du har spørgsmål, brug for rådgivning eller ønsker at bruge os i din sag. Du kan kontakte vores kontorer i Haderslev og Vejen, og ringe eller skrive en mail til os. Du finder vores kontaktinformation her.